Genbrugsstation: 0.- 6. klasse

På genbrugsstationen bliver eleverne taget med på opdagelse i de mange containere og deres værdifulde indhold, som bare venter på at blive fundet og genbrugt i nye produkter. Besøget kombinerer en rundvisning med konkret undervisning om affald, ressourcer, genbrug og bæredygtighed.

Rundvisning på genbrugspladsen.

Hverdagen på en genbrugsstation

Eleverne får et indblik i hverdagens affald, dets ressourcer, og hvordan det kan genbruges. De møder samtidig de mennesker, der tager hånd om vores affald på genbrugsstationerne og sikrer, at det kommer det rigtige sted hen. Eleverne lærer, hvorfor det er vigtigt at sortere affaldet og får vist konkrete eksempler på produkter, som er fremstillet af indsamlede genbrugsmaterialer.

 

Booking af besøg

Da besøget ikke er på Vestforbrændings hovedsæde i Glostrup, skal du booke besøget via genbrugsstationens lokale kontaktperson.

Se liste over kontaktpersoner her

Medbring jeres eget affald

I er meget velkomne til at forberede spørgsmål til vores medarbejdere på genbrugsstationen. Derudover kan I medbringe en pose med jeres eget affald, som I kan sortere, og som kan indgå som en del af læringsprocessen. Affaldet må ikke indeholde madaffald.

Praktiske oplysninger

Varighed: 1-1,5 timer

Tidspunkt aftales med genbrugsstationen Klasse 1: kl. 9.00-10.00 Klasse 2: kl. 10.15-11.15

Sikkerhed

Forud for besøget skal I læse Vestforbrændings sikkerhedsregler.

Sted

På en af Vestforbrændings genbrugsstationer

Antal deltagere

Aftales med genbrugsstationen

X

Sikkerhedsregler

 

Når du besøger os, skal du følge vores regler om sikkerhed. Vestforbrænding er først og fremmest en arbejdsplads, og vores anlæg og genbrugsstationer er derfor ikke specielt indrettet til at tage imod besøg.

  • Det er lærerens ansvar, at eleverne opfører sig fornuftigt under besøget
  • Under rundvisningen skal alle deltagere bære sikkerhedsvest og -hjelm, som I får udleveret
  • Det er IKKE tilladt at færdes gående eller cyklende på kørebanerne og parkeringspladserne - benyt de gangstier, der er skiltet til og fra Vestforbrænding
  • Af sikkerhedsmæssige årsager kan vi ikke modtage mere end 30 deltagere (inkl. lærere) pr. hold
  • Deltagerliste: Vi skal til enhver tid have et overblik over vores besøgende. I skal derfor medbringe en liste med disse oplysninger på elever og lærere: Skolens navn og telefonnummer, elevernes fulde navne samt klassetrin
  • Afbud skal ske senest 7 dage før besøget - ved afbud eller forsinkelse - ring til os på tlf. 44 85 70 00.