Besøg i klassen: 0. – 4. klasse

Sortering og materialer er i fokus, når en af vores affaldseksperter kommer forbi jeres klasse. Med sig har affaldseksperten oplevelseskasser og aktiviteter, som fortæller historier om sortering af affald og affaldets ressourcer.

Rundvisning på genbrugspladsen.
Gennem oplæg, dialog og faglige øvelser lærer eleverne om affaldets sammensætning – og de lærer deres eget skrald at kende. Eleverne føler sig frem til forskellige typer affald fra en madpakke. Igennem genstandene får eleverne en sanselig oplevelse, der supplerer den faglige viden, som kan bruges til at forbedre viden om sortering og reducering af affald.
Som en del af forløbet får eleverne udleveret opgavehæftet Vera og Villum eller Skraldeavisen, som kan bruges til det videre arbejde med emner som affald, bæredygtighed og energi. Besøget kan med stor fordel følges op af et besøg på en af Vestforbrændings genbrugsstationer eller på vores undervisningsforløb Skraldelev.

Praktiske oplysninger

Varighed: 2 timer

kl. 9.00-11.15
Klasse 1: kl. 9.00-10.00
Klasse 2: kl. 10.15-11.15

Sted

På jeres skole, tilbuddet gælder kun skoler i Vestforbrændings ejerkommuner

Antal deltagere

Der skal tilmeldes to klasser pr. besøg.

X

Sikkerhedsregler

 

Når du besøger os, skal du følge vores regler om sikkerhed. Vestforbrænding er først og fremmest en arbejdsplads, og vores anlæg og genbrugsstationer er derfor ikke specielt indrettet til at tage imod besøg.

  • Det er lærerens ansvar, at eleverne opfører sig fornuftigt under besøget
  • Under rundvisningen skal alle deltagere bære sikkerhedsvest og -hjelm, som I får udleveret
  • Det er IKKE tilladt at færdes gående eller cyklende på kørebanerne og parkeringspladserne - benyt de gangstier, der er skiltet til og fra Vestforbrænding
  • Af sikkerhedsmæssige årsager kan vi ikke modtage mere end 30 deltagere (inkl. lærere) pr. hold
  • Deltagerliste: Vi skal til enhver tid have et overblik over vores besøgende. I skal derfor medbringe en liste med disse oplysninger på elever og lærere: Skolens navn og telefonnummer, elevernes fulde navne samt klassetrin
  • Afbud skal ske senest 7 dage før besøget - ved afbud eller forsinkelse - ring til os på tlf. 44 85 70 00.